Hvad er enkelhed og hvad skal vi med det ?

Slår man op i ordbogen.com for at definere enkel, fås følgende;

enkel, adjektiv <-t, enkle> <enklere, enklest>

1. Som kun består af de nødvendige dele uden yderligere detaljer eller udsmykning
2. som kan forstås, bruges eller laves uden særlige forkundskaber

http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=enkel&dict=auto

Tager vi den engelske pendant, er det ordet “Simplicity”

Simplicity is the state or quality of being simple

http://en.wikipedia.org/wiki/Simplicity

eller som det siges på Van Seos design blog:

simplicity (n)

1. freedom from complexity, intricacy, or division into parts.
2. absence of pretentiousness or ornament
3. directness of expressions

http://www.vanseodesign.com/web-design/simplicity/

Det er jo gode ord og begreber, som vel de fleste kan være enige i er en god ting eller ?

Handler det i virkeligheden om at kunne overskue sin virkelighed? Anbringe livet og menneskene i nogen overskuelige kasser, som vi så kan tage frem og støve af med jævne mellemrum? Det er der vel sådan set ikke noget i vejen med.

Men hvor kommer enkeltheden fra? Kan det forstås som et metafysisk begreb, som måske det frie udsyn til intetheden, hvor tanker og følelser klikker på plads? Intetheden, det ene og ikke det dobbelte, som vi ynder i vores vestlige tankegang.

Kunne man fornemme det som et tilhørsforhold, det der frie udsyn? I så fald bliver enkelhed pludselig til et praktisk ord, som måske kan hjælpe os med at finde vej i menneskelivets jungle…

Én af mine yndlingsbøger pt er en gammel herre fra 1959, skrevet af Daisetz T. Suzuki,

“Zen and Japanese Culture”

Og det kan godt være at det er en ældre herre, men de observationer, bemærkninger og erkendelser, som bogen tager frem, synes at være eviggyldige. Heri kan man bla. læse om Haiku og the Art of Tea, herunder begrebet Wabi-Sabi, som jeg vil vende tilbage til.

Et lille citat;

This, however, shows that the tea is the aesthetic appreciation of primitive simplicity; in other words, that the tea is an aesthetic expression of the longing which most of us seem to feel in the depths of our hearts to go as far back to Nature as our human existence will permit and to be at one with her. (side 287)

Back to nature ? Hardly, men måske en tilbagevenden til os selv?

En søndags haiku

Spurve på rapsmarken
Deres ansigter
Blomsterkiggende

Basho
Fra Hans Jørgen Nielsens bog, Haiku
Nr 14

Amalie Noether, en overset matematiker

“Matematikken var vigtigere end køn og nazisme” var overskriften på en artikel i Politikens tillæg om viden i søndags, den 8. april.
Må blankt erkende, at jeg har en svaghed for de utrættelige videnskabsfolk, som gennem historien har hjulpet os med at forstå hvordan verden er skruet sammen, og som ingen har hørt om !
Og her var så en artikel om Amalie Noether, som fik stor betydning for moderne fysik, herunder jagten på Higgs partikel, som pt foregår ihærdigt i Cern i Schweiz.

Amalie Noether blev født i Tyskland i 1882 i en familie af matematikere. På den tid optog man ikke officielt kvindelige studerende på universiteterne, så hendes akademiske meritter kom i hus lidt fra sidelinjen.

Senere blev hun tilknyttet matematikeren David Hilbert og Göttingen Universitet, hvor hun dyrkede sin interesse for matematiske konstanter.

Einsteins lancering af relativitetsteorien i 1915 bjergtog fuldstændig instituttet, som Politiken så poetisk beskriver det. Amalie sammenlignede sine studier i konstanter med nogle af de komplekse implikationer relativitetsteorien implicerede, og formulerede senere det, som kaldes Noethers teorem. Lidt enkelt formuleret handler det om at naturens symmetri altid vil have en tilsvarende bevarelse i et fysisk system, altså at der må være balance i tingene. Kommer til at tænke på den gamle sætning “Som oppe, så nede, og som ude, så inde“.

Om personen Amalie Nother ved vi ikke så meget, hun har ikke efterladt sig mange informationer om hvordan det var at arbejde i en mandsverden under nazismens indmarch og om sit følelsesliv i almindelighed. Hun giftede sig aldrig og var en meget vellidt forelæser med let til smil.

I 1933 flygtede hun til USA, hvor hun med Einsteins hjælp fik  job på Bryn Mawr College i Pennsylvania, men desvære døde hun kun halvandet år senere i 1935 efter en operation for en cyste i en æggestok. Så kun 53 år gammel var den ukendte matematiske stjerne brændt ud.

En skam, men også en stor inspiration omkring det at arbejdet helhjertet for en sag.

Jeg vil prøve om jeg kan finde mere litteratur om Amalie Noether, så det kan være hun dukker op igen i bloggen.

Velkommen til appsikon

Velkommen til appsikon – et projekt om enkelhed

Vores verden udvikler sig med rivende hast, vi er stort set linket op på informationssamfundet døgnet rundt, bruger de sociale fora uhæmmet og bliver løbet over ende undervejs.

Derfor har jeg en vision om at være med til at gøre det komplicerede enkelt, så vi med de nyeste teknologier kan være på forkant uden at miste os selv undervejs.

Jeg har også en vision om at vi mennesker begynder at dele viden med hinanden, at vi alle er med til at udvikle Web 3.0 – det semantiske web.

Og så har jeg også en vision om nettets universalitet – ét net for alle, også alle dem, der ikke ligner mig.

Så derfor dette projekt, hvor jeg med udgangspunkt i den nyeste webteknologi vil prøve at strømline og på samme tid dele al min viden og interesse for livet og dets byggestene.

Jeg arbejder på et website koncept, som forenkler det komplicerede uden at miste det, og bruger som udgangspunkt mine egne erfaringer, spredte noter og åregamle blogs. Målet er en delbar prototype.

Denne blog er en del af projektet og skal bruges både til løbende opdateringer og til at dele ud af viden, så håber du vil læse og deltage 🙂

Everything should be made as simple as possible, but not simpler.”

— Albert Einstein