Amalie Noether, en overset matematiker

“Matematikken var vigtigere end køn og nazisme” var overskriften på en artikel i Politikens tillæg om viden i søndags, den 8. april.
Må blankt erkende, at jeg har en svaghed for de utrættelige videnskabsfolk, som gennem historien har hjulpet os med at forstå hvordan verden er skruet sammen, og som ingen har hørt om !
Og her var så en artikel om Amalie Noether, som fik stor betydning for moderne fysik, herunder jagten på Higgs partikel, som pt foregår ihærdigt i Cern i Schweiz.

Amalie Noether

Amalie Noether blev født i Tyskland i 1882 i en familie af matematikere. På den tid optog man ikke officielt kvindelige studerende på universiteterne, så hendes akademiske meritter kom i hus lidt fra sidelinjen.

Senere blev hun tilknyttet matematikeren David Hilbert og Göttingen Universitet, hvor hun dyrkede sin interesse for matematiske konstanter.

Einsteins lancering af relativitetsteorien i 1915 bjergtog fuldstændig instituttet, som Politiken så poetisk beskriver det. Amalie sammenlignede sine studier i konstanter med nogle af de komplekse implikationer relativitetsteorien implicerede, og formulerede senere det, som kaldes Noethers teorem. Lidt enkelt formuleret handler det om at naturens symmetri altid vil have en tilsvarende bevarelse i et fysisk system, altså at der må være balance i tingene. Kommer til at tænke på den gamle sætning “Som oppe, så nede, og som ude, så inde“.

Om personen Amalie Nother ved vi ikke så meget, hun har ikke efterladt sig mange informationer om hvordan det var at arbejde i en mandsverden under nazismens indmarch og om sit følelsesliv i almindelighed. Hun giftede sig aldrig og var en meget vellidt forelæser med let til smil.

I 1933 flygtede hun til USA, hvor hun med Einsteins hjælp fik  job på Bryn Mawr College i Pennsylvania, men desvære døde hun kun halvandet år senere i 1935 efter en operation for en cyste i en æggestok. Så kun 53 år gammel var den ukendte matematiske stjerne brændt ud.

En skam, men også en stor inspiration omkring det at arbejdet helhjertet for en sag.

Jeg vil prøve om jeg kan finde mere litteratur om Amalie Noether, så det kan være hun dukker op igen i bloggen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s