Hvad er enkelhed og hvad skal vi med det ?

Slår man op i ordbogen.com for at definere enkel, fås følgende;

enkel, adjektiv <-t, enkle> <enklere, enklest>

  1. Som kun består af de nødvendige dele uden yderligere detaljer eller udsmykning
  2. som kan forstås, bruges eller laves uden særlige forkundskaber

http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=enkel&dict=auto

Tager vi den engelske pendant, er det ordet “Simplicity”

Simplicity is the state or quality of being simple

http://en.wikipedia.org/wiki/Simplicity

eller som det siges på Van Seos design blog:

simplicity (n)

  1. freedom from complexity, intricacy, or division into parts.
  2. absence of pretentiousness or ornament
  3. directness of expressions

http://www.vanseodesign.com/web-design/simplicity/

Det er jo gode ord og begreber, som vel de fleste kan være enige i er en god ting eller ?

Handler det i virkeligheden om at kunne overskue sin virkelighed? Anbringe livet og menneskene i nogen overskuelige kasser, som vi så kan tage frem og støve af med jævne mellemrum? Det er der vel sådan set ikke noget i vejen med.

Men hvor kommer enkeltheden fra? Kan det forstås som et metafysisk begreb, som måske det frie udsyn til intetheden, hvor tanker og følelser klikker på plads? Intetheden, det ene og ikke det dobbelte, som vi ynder i vores vestlige tankegang.

Kunne man fornemme det som et tilhørsforhold, det der frie udsyn? I så fald bliver enkelhed pludselig til et praktisk ord, som måske kan hjælpe os med at finde vej i menneskelivets jungle…

Én af mine yndlingsbøger pt er en gammel herre fra 1959, skrevet af Daisetz T. Suzuki,

Zen and Japanese Culture”

Og det kan godt være at det er en ældre herre, men de observationer, bemærkninger og erkendelser, som bogen tager frem, synes at være eviggyldige. Heri kan man bla. læse om Haiku og the Art of Tea, herunder begrebet Wabi-Sabi, som jeg vil vende tilbage til.

Et lille citat;

This, however, shows that the tea is the aesthetic appreciation of primitive simplicity; in other words, that the tea is an aesthetic expression of the longing which most of us seem to feel in the depths of our hearts to go as far back to Nature as our human existence will permit and to be at one with her. (side 287)

Back to nature ? Hardly, men måske en tilbagevenden til os selv?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s