Ugens app

I skrivende øjeblik har jeg 165 apps ér på min I-phone, og så de løse, der er arkiveret i I-Tunes.

Jeg tror de er et udtryk for min store nysgerrighed på mediet og på hvad er rører sig ude i den globale landsby. Og så de af-og-til søvnløse nætter. Jeg behøver ikke at tænde lyset, kan blot række hånden op og tage telefonen ned fra opladeren, røre ved ikonet for App-store og magien går i gang.Skal det være endnu en notesbog, en soveapp eller tips om at fotografere, denne fredag nat, hvor jeg ikke kan sove…

Så hvorfor ikke skrive om de apps, jeg falder over og tester? Nogen holder min interesse længe, andre har dårlige brugervenlighed og bliver skrottet med det samme.

Det eneste du ikke vil finde så meget af her er anmeldelser og noter om spil. Jeg spiller ikke meget, det skulle da lige være en hurtig omgang Wordfeud eller Mahjong. Og så var der lige nogen, som nævnte Rumble…

Men ellers er nysgerrigheden næsten ubegrænset, jeg nævner i flæng;

WriteRoom, Spotify, Hipstamatic, Yoga, Springpad, Pakkeliste, Agenda, Evernote, OmniFocus, DataBrug, WordPress, FlightRadar24, Lynda.com, Haiku, xQuake, Opuss, Dictation Dragon, Player, Path og Promodoro…

Hører super gerne fra dig, hvis du har prøvet nogen af de apps ér, jeg tager op, eller hvis du har forslag til spændende apps 🙂

Rigtig god pinse lørdag !

Giver det enkle frit udsyn til intetheden?

Jeg skriver eksamensopgave i Webdesign i disse dage, en sørgmunter blanding af HTML5, CSS3 og begrundende tekst.
Emnet er det “enkles” koncept. Big surprise 😊
Det er en spændende proces at bevæge sig fra grundlæggende eksistentielle overvejelser om hvor begrebet enkelhed kommer fra til en praktisk prototype på et enkelt mobilt site.
Og på vanlig akademisk vis fravælges, tilvælges og forbeholdes det meste…
Det enkle har mange former, som en duftende sky, der folder sig ud fra sit hjem i intetheden, fra det oprindelige tilhørssted, som vi mennesker for længst har glemt.
Måske aner vi det sporadisk, når syrenens duft rammer nethinden.