Notesbog apps junglen

Lige nu ligger der følgende notesbøger på min I-phone / I-pad;

Evernote, OneNote, WriteRoom, Pages, myHomework, Noter, Next Thing, NoteMasterLt, Notes, HelvetiNote, Springpad, Pad & Quill, IA Writer, Simplenote, Writing Kit, MacJournal, My Journal.

Det var mange, tænker du nok, men jeg har altid været vild med notesbøger ! Både de fysiske og de digitale udgaver. Med min store spændvidde af interesser har en notesbog altid skulle opfylde mange formål i ét, både opsamle data, men også være container for tanker og noter undervejs. 

Grundlæggende handler det om formål. Hvad skal du bruge notesbogen til? Er det til hurtige noter på farten, opsamling af ressourcer til senere brug, visuelle indtryk eller et ønske om dagbogsnotater i digital form.

For at lette overskueligheden, har jeg valgt følgende hovedkriterier i min test af digitale notesbøger;

Kan de synkronisere på tværs af platforme ? Ellers bliver det kun for sjov, da jeg bruger både Mac og PC.

– Kan man indsætte hele multimediespektret ?

– Er de brugervenlige ? Såsom nem navigation, overskuelige sider og et smukt layout?

Evernote har jeg altid haft et lidt problematisk forhold til, da jeg afprøvede én af de tidlige versioner, som automatisk startede op, blandede sig i alting og tog en helvedes masse hukommelse, så den har jeg holdt pause fra i nogen år. Men nu er den kommet ind i varmen igen, da jeg kan tilgå mine noter fra alle platforme. Synes dog ikke den er ret overskuelig med hensyn til organisering og overblik, men det er nok min pt. manglende viden, fandt fx lige ud af begrebet stacks her til morgen…

Simplenote skal også nævnes her, fordi man kan bruge den på alle platforme. Dog synes jeg den er lige simpel nok 🙂 Det kan være rart med mulighed for lidt styling – giver bedre overblik over noten.

Så er der Springpad, som løbende fornyer sig. Jeg ved dog ikke om det er til det bedre, den har anlagt et mere socialt medie look i sin nyeste opdatering. Har ikke pt. desktop understøttelse.

Og så har jeg anskaffet mig en Mac og havde store forventninger til MacJournal, men i øjeblikket synes jeg at deres apps til I-phone og I-pad er ligemeget, så mere om dem en anden gang. Måske er moderprogrammet bedre…

Og endelig My Journal, som jeg tester nu. Her er meget godt at sige om æstetikken. Det er lige ved at det indiske håndlavede papir kommer ud gennem skærmen…

Det er tankevækkende, at det er muligt at overføre sin forkærlighed for lækre, fysiske notesbøger til nettet, sidde og se på æstetikken i den app, man lige har hentet.

Dog var det svært at finde hjemmesiden for My Journal, og navnet er identisk med adskillige andre lignende produkter på markedet.

Og nu sidder du måske og tænker;

Hvad med Moleskine notesbøgerne?

Findes de også i den digitale verden?

Yep, mere om dem i næste uge.

Vi ses 🙂

One thought on “Notesbog apps junglen

  1. Pingback: Ugens app – Moleskine notesbog | appsikon

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s