Er man i det melankolske søndagshjørne kan en af Bebop´s små lyrikbøger varmt anbefales.
Jeg holder meget af Pierre Reverdy, ”Det ovale tagvindue” fra 1916.
Reverdy var en del af de franske avant-gardister og levede fra 1889 – 1960.
“Hans digte handler om fremmedfølelse, ensomhed og virkelighedstab og er i form og ordvalg asketiske og gråtonede, men rummer også en sensuel oplevelse af vejr og natur.”
(Fra Forfatter Leksikon, udenlandsk litteratur, bind 2.)
Bare omslaget i sig selv er livgivende 🙂
Her følger ”Stadig genert” til lidt søndagsmeditation;
Hvem har vist mig det præcise sted. Himlen, hvor de to mure løber sammen. Hjørnet hvor man er beskyttet?
Ovenfra griber vinden jorden, der flytter sig. Et par reder er faldet ned og man hører skrig der kommer fra vinduerne. Det er der man venter. Det er derfra man betragter og man overrasker os. Det rædselsvækkende hoved der balancerer skraldgrinende på taget!
Hverken muren eller træerne er høje nok.Og du begynder allerede at rødme mere end mig. Lad os komme afsted
God søndag 🙂