I øjeblikket kan man få en masse indspark til process og arbejdsmetoder, hvis man går en tur på Statens Museum for Kunst (SMK) og ser Matisse udstillingen, ”Fordobling og variation”
Indspark, som jeg mener kan bruges i alle livets sammenhænge, det være sig blog skrivning, kunstneriske udfoldelser og alskens andre projekter.
Til udstillingen er også udgivet en app, som fungerer som lydguide til udstillingen. Jeg hentede min version i Apple´s App Store, og den fungerer fint.
Den er en glimrende illustration af begrebet, ”situationsbestemt app”. Du har din egen telefon med rundt, og du kan genhøre og gense værkerne efterfølgende. Udover at fungere som web app har man mulighed for at downloade billeder og lyd til sit eget device, så det kan fungere offline. Super idé.
Og nu til indsparkene…
For det første var han en flittig mand, Matisse (1869 – 1954), som også forstod at brande sig selv undersvejs. Talrige er fotografierne af kunstneren i sit atelier, og da det sort-hvide fotografi blev en mulighed dokumenterede han i perioder et værks tilblivelse. Eksempler på disse sort-hvide billeder er også udstillet, og viser ofte en tilblivelsesperiode på flere måneder.
”Drømmen” fra 1948 er ophængt på SMK på samme måde som den oprindelige udstilling i Paris, original omgivet af sort-hvide tilblivelsesbilleder. (Se billedet nedenfor). Matisse kaldte den selv for en didaktisk udstilling, og man kan her følge hans konstante udvikling, reduktion, tilføjelse, ændring i balance, nye rytmiske linjer og endnu mere reduktion.
Det med at holde fast i sin proces, evt. dokumentere den undervejs og være opmærksom på om man nærmer sig det ønskede eller om noget helt andet er under opsejling. At arbejde ud fra følelsen.
I den forbindelse har Information bragt et interview med Tal R omkring Matisse udstillingen, og jeg citerer;
”Den vej, mine malerier har trukket de sidste tre år, er mod et rum, som Matisse virkelig mestrer. Det er et rum, hvor der på den ene side ikke sker særlig meget: Hans motiver er enkle og forestiller måske en dame med en ny hat eller to drenge, der spiller skak. Indholdssiden kan jeg forklare dig over telefonen i en to-tre sætninger. Men oplevelsen er noget fuldstændig andet. Det er det unikke ved Matisses billeder: De kan forestille næsten ingenting og alligevel besidde en enorm dybde.«
For det andet har Matisse et helt forrygende fordoblingsblik, se bare her, et af udstillingens højdepunkter;
Le Luxe I, II og kultegning fra 1907.
For mig at se gode eksempler på hvordan det samme motiv kan blive til noget andet blot ved at ændre synsvinklen. Blot og blot, for hvor gode er vi til at ændre vores synsvinkler på hverdagen fx.
Der er en god artikel i udstillingskataloget, ”Matisse – in search of true painting” omkring Le Luxe.
Den fortæller om værkernes relation og tilblivelse. Den store kultegning er lavet efter Le Luxe I, så Matisse havde et forlæg at kopiere til arbejdet med Le Luxe II, mens Le Luxe I var udstillet.
I øvrigt blev Le Luxe I udstillet med undertitlen ”skitse”, og i 1912 fortalte Matisse om sin metode, at han ofte begyndte med et foreløbigt lærred i samme størrelse og begyndte med farven. Han rettede aldrig i en skitse, men tog i stedet et nyt lærred.
For at overføre motivet fra kultegningen, opdelte han det i kvadratiske felter på 2o x 20 cm. Så udspændte han tråde, som var vendt i rødt kridt foran lærredet, lod farven afsmitte i rette linjer på lærredet, og kopierede så motivet kvadrat for kvadrat. Der ses stadig rester af kvadratet.
Stort rødt interiør, 1948 er et af Matisses sidste billeder fra atelieret i Vence.
Her ses en strengt symetrisk opstilling, hvor fordobling synes at være temaet. Der er to borde, to billeder, to skind etc.
Matisse synes her at samle et helt livs overvejelser omkring hvordan maleriet bedst kunne formidle en erkendelse af verden. Der er tegning versus maleri, flade versus rum og naturalisme versus følelsesmæssig fortolkning.
Matisse konfronterede hele livet sine egne tvivl, og dette sene værk viser hans analysemetode og konklusioner.
Erkendelsen må hele tiden skubbes…
Igen Tal R fra Information:
“Men det er for at illustrere, hvad det er, Matisse kan: Forestil dig, at du sidder hjemme hos dine forældre sammen med dine søskende, og midt i det hele bliver du ramt af den dér melankolske følelse, vi alle kender. Du ser pludselig, hvor gamle de er blevet, og du bliver mindet om, at de engang skal dø. Men så er der én, som åbner et vindue, og en brise går gennem stuen, og pludselig husker du, at der også findes en anden dimension. Vi behøver ikke give den et navn, vi behøver ikke tale om en gud, vi kan nøjes med at konstatere, at vi bliver rørt. Matisse gør det samme ved os. Hans værker er som en brise gennem rummet.«
Det er sådan, Tal R har malet de sidste tre år. Med en matissesk enkelhed i motivvalgene og en konstant afsøgning af grænserne for dets opløsning.
»Du lærer ikke noget af Matisse ved selv at begynde at male runde borde med maurisk ornamentik. Men du lærer noget ved at studere metoden i hans maleri, og så træffe dine egne beslutninger,« uddyber han.”
Så for at opsummere:
Gå ind og se udstillingen af mindst tre årsager;
- – Den fantastiske farveglæde hos Matisse…
- – Indspark til den proces-orienterede arbejdsmetode og en opmuntring til at arbejde intenst og udholdende med sine projekter…
- – Og endelig, den mere eksistentielle vinkel, hvordan formidler man den personlige oplevelse af verden ? Hvordan trækker man sin personlige historie ud i det almene rum til gavn for andre ?
Noter:
Alle billeder er fra den aktuelle Matisse app fra SMK.
Endvidere had jeg brugt udstillingskataloget; ”Matisse, in search of true painting”
samt Informations artikel om Tal R og Matisse.
appsikon 