Gode blogs om webdesign og i særdeleshed responsivt webdesign

Webdesign blog junglen er gigantisk – et hypet supermarked !
Og er man ny i den verden kan det være svært at skille skæg fra snot.

Jeg kan godt lide at være på forkant med udviklingen, og synes at responsivt webdesign er en spændende måde at løse platformsproblemet på.
Det er ikke uproblematisk – men hver dag bringer nye input og forslag til håndtering af udfordringer.

Jeg læser pt følgende engelsk-sprogede blogs med stor fornøjelse;

Webdesigner Depot
En god all-round blog om web design, og som navnet antyder, altid god for brugbare resources, fx design af ikoner, responsive e-mails, WordPress skabeloner, ja – en mangfoldig liste.
Let af scrolle igennem og hurtigt orientere sig.

DesignModo
Denne blog går mere i dybden med enkelt emner, fx har jeg lige læst om ”How to Choose a Responsive Images Tool”, eller ref til gratis / billige plugins.
De kører også pt en emne serie om Wireframing.
Godt at få forstand af, og så må man abstrahere fra reklamerne…

Smashing Magazine
En af mine favorit blogs – altid oppe på mærkerne med gode og varierede artikler.
Og så holder de til i Europa 🙂
I et enkelt nummer fås både input til kodning, design, nyheder og jobs.

Vanseo Design
En anden af mine yndlingsblogs – kvalitetsartikler, både om fx responsivt design, men også om kunsten at skrive blogs og tanker omkring webdesign, redesign af sites mv.
Meget anbefalesesværdig !

Responsive Design weekly
Som navnet antyder handler denne blog udelukkende om det hurtigstormende koncept ”Responsive Design”.Den er lidt græsrodsagtig, har kun eksisteret i 18 uger, men vokser som lyn og torden.
Jeg kan godt lide den håndtegnede grafik. Hver uge er der korte nyheder, artikler, tutorials og inspirende sites.

Faktisk er det her mere end rigeligt – det meste af min tid kan let gå med at læse og blive klogere i denne evigt udviklende verden, så nu er det tid at få fingrene ned i noget HTML5 igen, og måske er det her efteråret, hvor JavaScript og JQuery også skal nærstuderes.

Lad høre, hvis du har anbefalinger til blogs, som ikke kan undværes 🙂

Og så på gensyn til næste gang !

Giver det enkle frit udsyn til intetheden?

Jeg skriver eksamensopgave i Webdesign i disse dage, en sørgmunter blanding af HTML5, CSS3 og begrundende tekst.
Emnet er det “enkles” koncept. Big surprise 😊
Det er en spændende proces at bevæge sig fra grundlæggende eksistentielle overvejelser om hvor begrebet enkelhed kommer fra til en praktisk prototype på et enkelt mobilt site.
Og på vanlig akademisk vis fravælges, tilvælges og forbeholdes det meste…
Det enkle har mange former, som en duftende sky, der folder sig ud fra sit hjem i intetheden, fra det oprindelige tilhørssted, som vi mennesker for længst har glemt.
Måske aner vi det sporadisk, når syrenens duft rammer nethinden.

Hvad er enkelhed og hvad skal vi med det ?

Slår man op i ordbogen.com for at definere enkel, fås følgende;

enkel, adjektiv <-t, enkle> <enklere, enklest>

  1. Som kun består af de nødvendige dele uden yderligere detaljer eller udsmykning
  2. som kan forstås, bruges eller laves uden særlige forkundskaber

http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=enkel&dict=auto

Tager vi den engelske pendant, er det ordet “Simplicity”

Simplicity is the state or quality of being simple

http://en.wikipedia.org/wiki/Simplicity

eller som det siges på Van Seos design blog:

simplicity (n)

  1. freedom from complexity, intricacy, or division into parts.
  2. absence of pretentiousness or ornament
  3. directness of expressions

http://www.vanseodesign.com/web-design/simplicity/

Det er jo gode ord og begreber, som vel de fleste kan være enige i er en god ting eller ?

Handler det i virkeligheden om at kunne overskue sin virkelighed? Anbringe livet og menneskene i nogen overskuelige kasser, som vi så kan tage frem og støve af med jævne mellemrum? Det er der vel sådan set ikke noget i vejen med.

Men hvor kommer enkeltheden fra? Kan det forstås som et metafysisk begreb, som måske det frie udsyn til intetheden, hvor tanker og følelser klikker på plads? Intetheden, det ene og ikke det dobbelte, som vi ynder i vores vestlige tankegang.

Kunne man fornemme det som et tilhørsforhold, det der frie udsyn? I så fald bliver enkelhed pludselig til et praktisk ord, som måske kan hjælpe os med at finde vej i menneskelivets jungle…

Én af mine yndlingsbøger pt er en gammel herre fra 1959, skrevet af Daisetz T. Suzuki,

Zen and Japanese Culture”

Og det kan godt være at det er en ældre herre, men de observationer, bemærkninger og erkendelser, som bogen tager frem, synes at være eviggyldige. Heri kan man bla. læse om Haiku og the Art of Tea, herunder begrebet Wabi-Sabi, som jeg vil vende tilbage til.

Et lille citat;

This, however, shows that the tea is the aesthetic appreciation of primitive simplicity; in other words, that the tea is an aesthetic expression of the longing which most of us seem to feel in the depths of our hearts to go as far back to Nature as our human existence will permit and to be at one with her. (side 287)

Back to nature ? Hardly, men måske en tilbagevenden til os selv?

Velkommen til appsikon

Velkommen til appsikon – et projekt om enkelhed

Vores verden udvikler sig med rivende hast, vi er stort set linket op på informationssamfundet døgnet rundt, bruger de sociale fora uhæmmet og bliver løbet over ende undervejs.

Derfor har jeg en vision om at være med til at gøre det komplicerede enkelt, så vi med de nyeste teknologier kan være på forkant uden at miste os selv undervejs.

Jeg har også en vision om at vi mennesker begynder at dele viden med hinanden, at vi alle er med til at udvikle Web 3.0 – det semantiske web.

Og så har jeg også en vision om nettets universalitet – ét net for alle, også alle dem, der ikke ligner mig.

Så derfor dette projekt, hvor jeg med udgangspunkt i den nyeste webteknologi vil prøve at strømline og på samme tid dele al min viden og interesse for livet og dets byggestene.

Jeg arbejder på et website koncept, som forenkler det komplicerede uden at miste det, og bruger som udgangspunkt mine egne erfaringer, spredte noter og åregamle blogs. Målet er en delbar prototype.

Denne blog er en del af projektet og skal bruges både til løbende opdateringer og til at dele ud af viden, så håber du vil læse og deltage 🙂

Everything should be made as simple as possible, but not simpler.”

— Albert Einstein