Tiltet verden – jævndøgn og fin fotoblog

Så tiltede jorden igen – og mørket blev længere end lyset – for en stund !

Faldt over en fin fotoblog fra Irland, hvor solen skinner ind i megalitiske kamre ved forårs- og efterårs jævndøgn. Har altid været meget fascineret af denne konkrete måde at markere årstider på.

—

Bloggen hedder ShadowsandStone.com Blog og er lavet af Ken Williams.

Nyd billeder og tekst her.

Creativity landet på Mars !

Jamen, er det ikke utroligt !

Så rejser en robot på over et tons gennem rummet og lander sikkert på Mars og begynder straks at sende billeder hjem.

Se bare her…

Og så har den selvfølgelig sin egen Twitter profil 🙂

Guds partikel

Jeg har spekuleret en del over udtrykket “Guds partikel” siden CERN den 4. juli fremlagde deres dokumentation for eksistensen af den formodede Higgs partikel.

I årevis har jeg fulgt jagten på partiklen med største interesse, lige fra at læse om nye superstrengsteorier til de senere års jævnlige pressekonferencer fra CERN.

Og nu er der samstemmende mellem de to parallelle forsøg ATLAS og CMS fundet en partikel i området omkring 125 – 126 GeV, en tung partikel, som menes at være den sidste af de tolv partikler, som udgør essensen af standardteorien. En nydelig og symmetrisk teori, som udmærker sig ved at al udvikling sker i mellemrummet, hvis man kan bruge det udtryk, dvs hvor der er divergens.

Fra CERN omkring Higgs partikel

De første rapporter indikerer at der også er tale om divergens i forbindelse med den nye partikel. Måske er der flere Higgs partikler, og hvorfor egentligt ikke? Et stort, usynligt Higgs felt kan vel godt have flere end én berøringsflade med både denne dimension og så den ikke-synlige del.

Betegnelsen  “Guds partikel” opstod efter Leon M. Lederman skrev bogen om partikelfysik “The God Particle”, og det var vist ikke hans intention at blande fysik og religion, men betegnelsen er blevet hængende.

Og hvem ved, måske er opdagelsen blot startskuddet til en ny fysik, som kan forklare endnu mere af vores univers, fx alt det sorte stof, og så kan man jo overveje om betegnelsen “Guds partikel” stadig er relevant…

Har læst gode artikler følgende steder;

CERN,

New York Times,

og hvordan lyder så Higgs partikel ? Måske sådan her:

Er det ikke et fantastisk univers vi lever i ?

Hvad er enkelhed og hvad skal vi med det ?

Slår man op i ordbogen.com for at definere enkel, fås følgende;

enkel, adjektiv <-t, enkle> <enklere, enklest>

1. Som kun består af de nødvendige dele uden yderligere detaljer eller udsmykning
2. som kan forstås, bruges eller laves uden særlige forkundskaber

http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=enkel&dict=auto

Tager vi den engelske pendant, er det ordet “Simplicity”

Simplicity is the state or quality of being simple

http://en.wikipedia.org/wiki/Simplicity

eller som det siges på Van Seos design blog:

simplicity (n)

1. freedom from complexity, intricacy, or division into parts.
2. absence of pretentiousness or ornament
3. directness of expressions

http://www.vanseodesign.com/web-design/simplicity/

Det er jo gode ord og begreber, som vel de fleste kan være enige i er en god ting eller ?

Handler det i virkeligheden om at kunne overskue sin virkelighed? Anbringe livet og menneskene i nogen overskuelige kasser, som vi så kan tage frem og støve af med jævne mellemrum? Det er der vel sådan set ikke noget i vejen med.

Men hvor kommer enkeltheden fra? Kan det forstås som et metafysisk begreb, som måske det frie udsyn til intetheden, hvor tanker og følelser klikker på plads? Intetheden, det ene og ikke det dobbelte, som vi ynder i vores vestlige tankegang.

Kunne man fornemme det som et tilhørsforhold, det der frie udsyn? I så fald bliver enkelhed pludselig til et praktisk ord, som måske kan hjælpe os med at finde vej i menneskelivets jungle…

Én af mine yndlingsbøger pt er en gammel herre fra 1959, skrevet af Daisetz T. Suzuki,

“Zen and Japanese Culture”

Og det kan godt være at det er en ældre herre, men de observationer, bemærkninger og erkendelser, som bogen tager frem, synes at være eviggyldige. Heri kan man bla. læse om Haiku og the Art of Tea, herunder begrebet Wabi-Sabi, som jeg vil vende tilbage til.

Et lille citat;

This, however, shows that the tea is the aesthetic appreciation of primitive simplicity; in other words, that the tea is an aesthetic expression of the longing which most of us seem to feel in the depths of our hearts to go as far back to Nature as our human existence will permit and to be at one with her. (side 287)

Back to nature ? Hardly, men måske en tilbagevenden til os selv?

Amalie Noether, en overset matematiker

“Matematikken var vigtigere end køn og nazisme” var overskriften på en artikel i Politikens tillæg om viden i søndags, den 8. april.
Må blankt erkende, at jeg har en svaghed for de utrættelige videnskabsfolk, som gennem historien har hjulpet os med at forstå hvordan verden er skruet sammen, og som ingen har hørt om !
Og her var så en artikel om Amalie Noether, som fik stor betydning for moderne fysik, herunder jagten på Higgs partikel, som pt foregår ihærdigt i Cern i Schweiz.

Amalie Noether blev født i Tyskland i 1882 i en familie af matematikere. På den tid optog man ikke officielt kvindelige studerende på universiteterne, så hendes akademiske meritter kom i hus lidt fra sidelinjen.

Senere blev hun tilknyttet matematikeren David Hilbert og Göttingen Universitet, hvor hun dyrkede sin interesse for matematiske konstanter.

Einsteins lancering af relativitetsteorien i 1915 bjergtog fuldstændig instituttet, som Politiken så poetisk beskriver det. Amalie sammenlignede sine studier i konstanter med nogle af de komplekse implikationer relativitetsteorien implicerede, og formulerede senere det, som kaldes Noethers teorem. Lidt enkelt formuleret handler det om at naturens symmetri altid vil have en tilsvarende bevarelse i et fysisk system, altså at der må være balance i tingene. Kommer til at tænke på den gamle sætning “Som oppe, så nede, og som ude, så inde“.

Om personen Amalie Nother ved vi ikke så meget, hun har ikke efterladt sig mange informationer om hvordan det var at arbejde i en mandsverden under nazismens indmarch og om sit følelsesliv i almindelighed. Hun giftede sig aldrig og var en meget vellidt forelæser med let til smil.

I 1933 flygtede hun til USA, hvor hun med Einsteins hjælp fik  job på Bryn Mawr College i Pennsylvania, men desvære døde hun kun halvandet år senere i 1935 efter en operation for en cyste i en æggestok. Så kun 53 år gammel var den ukendte matematiske stjerne brændt ud.

En skam, men også en stor inspiration omkring det at arbejdet helhjertet for en sag.

Jeg vil prøve om jeg kan finde mere litteratur om Amalie Noether, så det kan være hun dukker op igen i bloggen.